Jeg var til en koncert med Aalborg Symfoniorkester den anden aften. Med mine 47 år var jeg med til at trække aldersgennemsnittet ned. Jeg sad på balkonen og kunne se ned over salen. Langt de fleste hårtoppe var mere grå end min. Kernepublikummet til klassisk musik er åbenbart godt oppe i årene. Men hvordan opfatter vi egentlig alderdom?
En såkaldt browser
Første gang jeg selv oplevede, at andre opfattede mig som ældre, var under en shoppetur i El-giganten. Jeg var på jagt efter en ny computer og stillede spørgsmål til forskellen på dit og dat. Den unge ekspedient ville gerne forklare mig, hvor jeg kunne finde de forskellige informationer, jeg søgte, og sagde: “at jeg skulle gå på internettet og åbne det, man kalder en browser”. Han talte langsomt, venligt og smilede til mig, som om jeg var en sød hundehvalp, der skulle behandles med stor nænsomhed.
Jeg stirrede bare på ham.
– En browser? Uha unge mand, nu forvirrer De mig. Det der med EDB forstår jeg mig slet ikke på…Har De set, hvor jeg har stillet min rollator? Fik jeg lyst til at sige.
Var det ageism?
Selvfølgelig var det bare en lille uskyldig bemærkning, hvor kun ordvalget antydede, at han ikke var sikker på, at jeg vidste, hvad en browser var. Jeg blev stødt, fordi jeg i mange år har arbejdet med websites og UDMÆRKET er klar over, hvad en browser er. Men han var i tvivl, fordi jeg godt kunne have en alder, hvor det lå uden for den almene viden. Hallo! Min generation var praktisk taget med ved fødslen af både internettet og den første browser. Vi har brugt browsere, som Netscape og Mosaic, som ungdommen sikkert aldrig har hørt om! Men alt det sagde jeg selvfølgelig ikke. Jeg blev stødt, fordi jeg blev opfattet som begrænset på grund af min alder. Ageism eller aldersdiskrimination, kan man kalde det. Der er et fænomen, hvor man på grund af sin alder bliver opfattet på en bestemt stereotyp måde.
Aktive, drømmende, lærende mennesker
Tilbage til koncerten. For nogle år siden ville jeg have tænkt nogenlunde som den unge ekspedient. I min ungdoms usårlighed følte jeg mig hævet over de ældre. Unge mennesker var efter min opfattelse hurtige, kvikke, smukke og tjah… fremtiden. Ældre mennesker opfattede jeg derfor som det modsatte: Langsomme i både bevægelse og opfattelse, dårlige til at lære nyt, gammeldags, uskønne og så absolut fortid. Jeg havde også opfattelsen af, at man skulle behandle ældre som lidt skrøbeligt gods ved at tale langsomt og bruge tydeligt rigsdansk med klart adskilte stavelser og overdrevne høflighedsfraser.
Nu tænker jeg anderledes. Den aften i koncertsalen tænkte jeg på, hvor meget erfaring og klogskab, der sad i salen under de grå hårtoppe. Jeg tænkte på alt det, de ved om livet. Om hvad der er vigtigt, og hvad der er ligegyldigt. Det er mennesker, som på grund af erfaring og levet liv ved rigtig meget, men som stadig kan lære nyt. Mennesker, som også har drømme, planer og mål for hver dag, uge, måned, år.
I dag er mange ældre i fysisk topform. De løbetræner, går i fitness, spiller golf, arbejder og rejser, ligesom mange andre aldersgrupper. Det er en aktiv gruppe, som nægter at lade sig skubbe hen i en gyngestol i stuens mørke hjørne med en plaid over de svage ben. Nutidens ældre er i fuld vigør og er ikke for gamle til noget som helst. De klemmer det maksimale ud af livet, og lægger sig ikke fladt ned før de er nødt til det. Er det ikke fedt? Sådan en type vil jeg gerne være. Alder og erfaring længe leve!