Efter at have arbejdet (alene) på Glidende Overgange i to år, er det ret nervepirrende at lukke de første læsere ind i det univers, som så længe kun har eksisteret i mit hoved og i min tekst.
Min nattesøvn var noget urolig op til udgivelsen. Der var mange tanker: Er der overhovedet nogen, der vil læse bogen? Hvad nu, hvis de ikke kan lide den? Er der nogen, der bliver sure? Dukker der overhovedet nogen op til min bogreception? Vil nogen købe bogen? Var det her med at udgive en bog i det hele taget en kæmpe fejl?
Det viste sig, heldigvis, at frygten var grundløs. Det har faktisk været en overvældende positiv oplevelse at udgive min første bog. Jeg er blevet mødt med stærk opbakning, lykønskninger og gaver fra nær og fjern. Jeg kunne ikke være mere glad og taknemlig!
Første læser-feedback!
Allerede tre timer efter udgivelsen fik jeg den første feedback fra en læser: “Så har jeg slugt bogen! Pageturner! Yndlingsøjeblikke: Lus og jakken i flyet.”
Pyha. Det var da positivt, var det ikke? Jeg vidste i hvert fald, hvad min læser mente med “lus og jakke i flyet”. Hun hentydede til to scener i bogen, som åbenbart vakte noget særlig genkendelse hos hende.
Siden er det blevet til mange flere kommentarer og tilbagemeldinger, og jeg glæder mig over hver eneste af dem. Det sjove er, at læserne værdsætter forskellige steder i bogen. Nogle synes det mest genkendelige er teenagelivet i ungdomsklubben i firserne. Andre beskrivelserne af at blive mor for første gang.
Mit univers er ikke længere kun mit
Det er selvfølgelig rart at vide, at bogen har været en positiv oplevelse for mange læsere, men for en forfatter er det bedste, at man nu deler sin tekst med andre. Endelig er der flere mennesker end jeg, der ved, hvad “lus og jakken i flyet” hentyder til. Mit tekstunivers er ikke længere mit – men mine læseres. Det er så fedt at opleve!
TUSIND TAK til alle jer, der har sendt og delt jeres kommentarer. Send endelig flere – og anbefal hellere end gerne bogen til andre læsere!
Du kan læse nogle af kommentarerne neden for:
Læserne siger:






Har du endnu ikke købt bogen?
Du kan købe Glidende Overgange hos Saxo.com eller bestil den hos din lokale boghandler.