Foredrag:

Foredrag 1:

FARVEL HAMSTERHJUL!

Foredraget er for dig, der drømmer om at forlade det traditionelle arbejdsmarked til fordel for et liv med mere frihed og tid til det, du elsker. 

Mange oplever, at hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen. Man arbejder fra 8-16 og vil også gerne nå at tage sig af familien og sig selv. Man overlever fra mandag til fredag, puster ud i weekenden, og derefter starter det hele forfra. Kan man ikke gøre det anderledes? Selvfølgelig kan man det! Men det er ikke nemt at træffe beslutning om at skifte spor, for der er mange hensyn at tage.

Jeg skiftede selv mit faste velbetalte job ud med en usikker karriere som forfatter, da jeg var 45. I foredraget deler jeg mine erfaringer og giver gode råd til dig, der drømmer om at skifte spor – eller måske bare vil have lidt inspiration til, hvordan man får mere frihed og fritid ind i sit liv.

PRIS: 1.500 kr.

 

Foredrag 2:

OVERGANGSALDEREN - en ny pubertet?

Foredraget er mest for kvinder – og er et både humoristisk og alvorligt boost til dig, der er midt i livet!

Husker du puberteten? Kroppen forandrede sig, og du skulle vænne dig til en ny identitet? Du kom i tvivl om alting: Hvem var du? Hvordan ville du gerne være?

Nu skal du til det igen. En ny overgang truer: Overgangsalderen!

Foredraget tager udgangspunkt i bogen: ”Glidende Overgange”, som udkom i marts 2019.

Den handler om at nærme sig overgangsalderen og de mentale aspekter, der kan følge med. Hvordan bliver man egentlig til den kvinde, man er – og hvad gør man, når skønheden falmer og børnene ikke længere har brug for en?

PRIS: 1.500 kr.

Forespørg på booking her:

    Uddannelse og karriere

    Jeg er uddannet cand. mag. og ph.d. i dansk litteratur og har analyseret og undervist i adskillige litterære tekster gennem tiden. Men nu er jeg kommet over i den udførende side af litteraturen, og det er en helt anden disciplin:-)

    I 2007 skiftede jeg karriere første gang og begyndte at arbejde med kommunikation og marketing. 

    I 2016 tog mit liv endnu en drejning, da jeg forlod mit faste job for at forfølge min drøm om at leve et mere frit og kreativt liv med litteratur og kunst i centrum. Glidende Overgange (2019) er min første udgivelse. Se udgivelser her.

     

    All rights reserved Janne Tornvig Bak 2019